Oplevelser udover det sædvanlige

Det er utrolig nemt at dykke med os, for alle vores båddyk er inkl. gratis bly og 12/15 l. tank. Så er der mindre at pakke og slæbe. Vi kender østersøen omkring Bornholm som vores egen bukselomme og har en overflod af sikre positioner.

Bornholm er kendt for sin gode sigtbarhed, og vi kan altid finde vrag hvor vind- og strømforhold er gode. Samtidig er der en meget stor variation, både med hensyn til dybde og typer af vrag. Dykkere på alle niveauer kan finde et vragdyk der passer til deres lyst og ambitionsniveau.

Vragdykning fylder rigtig meget hos Diveline. Vi er utrolig glade for de muligheder Bornholm giver os i forhold til vragdykning og stolte af at kunne dele oplevelserne med vores gæster.

Båd dyk pr. person 399,-
Båd dyk pr. person ved køb af 6 båd dyk eller flere 350,-
Båd dyk inkl. lejet dykkerudstyr pr. person 650,-

Dykning på Bornholm er nemt. I vores priser er inkluderet gratis bly og 12/15 l. tank med luft.

Klart vand og velbevarede vrag
Særligt for Bornholm er at vandet omkring øen er meget ferskt. Det betyder at der ikke lever pæleorm i de gamle trævrag. Derfor nedbrydes de meget langsommere end i andre farvande. Du kan derfor opleve at dykke på temmelig gamle vrag, der står meget flot på havbunden.

Populære dyk
I øjeblikket er det største vrag vi dykker på Fu Shan Hai, som er Nordeuropas største vrag. Tæt ved ligger der en russisk ubåd, og hvis vi vælger at dykke omkring Svaneke kan vi besøge træskibet Affaire, som af mange betragtes som et af de smukkeste vrag på vores breddegrader overhovedet. Men – gennem tiderne er der forlist temmelig mange skibe omkring øen. Derfor er de tre nævnte vrag blot eksempler på de vragdyk vi laver.

Sikkerhed, kendskab og erfaring
Langt de fleste vrag ligger i forholdsvis kort sejlafstand fra kysten. Sejladsen foregår altid med vores RIB, som er udstyret med alt nødvendigt sikkerhedsudstyr inklusive oxyboks. Vi er temmelig gode til at lægge os tæt på vraget, hvilket er en god garanti for at jeres dyk bliver en succes. På båden er er der også værkstøjs- og reservedelskasse. Vi leverer gas til Trimix- og nitroxdykkere og du kan leje udstyr hos os.

Krav
Der er følgende regler for dyk med Diveline Bornholm for kyst og båd dyk.
At der skal medbringes dykkercertifikat og dokumentation i log bog på dykning inden for 10 måneder.
Eller kontakt Divline for at høre om du har den nødvendig erfaring, eller for at aftale tid om et genopfriskningskursus.

Det handler om sikkerhed og om at når vi tager dykkere med på ture i Diveline at alle får en god oplevelse.
Vi vil undgå at der er dykkere i vandet der ødelægger dykket for andre eller tager al opmærksomhed.

Bemærk
Vi kan også sørge for at du for efterset, kontrolleret og justeret dit dykkersæt.
Vi har fyldestation for alt en dykker har brug for og rabat ved dobbelt flasker.

Vi glæder os til at se jer på et af vores vragdyk.

  • Vragdyk på Bornholm med Diveline
  • Båddyk og vrag på Bornholm
Diveline Padi Dive Resort