Bornholm er Danmarks bedste dykkersted!
Det udsagt tør vi godt stå inde for. Bornholm er nemlig unik på flere områder. Dels er der geografien, som gør, at der uanset vindretning, altid er en side af Bornholm, hvor der er læ og mulighed for at dykke. Saltindholdet i Østersøen er så lav, at der ikke findes pæleorm. De mange vrag der findes ud for den bornholmske kyst, er dermed langt mere velbevarede end i det øvrige Danmark. Uanset om du er nybegynder eller øvet, er der spændende oplevelser i vente.